Tuesday, 2 January 2018

Efterskolerne: Rammerne for arrangementerne

Efterskoleforeningen ønsker i samarbejde med Oplysningsforbundet DEO og Frirummet at skabe debat om samarbejdets fremtid. 
Efterskoleforeningen udfører aktiviteterne, for at oplyse unge om EU samarbejdet gennem rollespil udarbejdet og udført af DEO, samt at gennemføre alle Frirumsdebatter med indbudte politikere og interesse organisationer.

Første del af arrangementet vil blive forberedt og udført af DEO i samarbejde med Efterskoleforeningen, hvor der vil være fokus på viden om og forståelse for udfordringerne når 27 lande skal samarbejde. Efterskolerne skal stille en lærer per 40 elever til rådighed til at assistere. Det er op til skolen at beslutte om rollespil og Frirumsdebat skal ligge på samme dag.

Program første del
10.30 Velkomst og introduktion
11.00 Eleverne går i grupper og fordeler roller internt.
11.15 1. session: Ministerrådsmøde om økonomi
12.15 Frokost
13.15 2. session: Ministerrådsmøde om flygtninge 
14.25 Pause
14.45 3. session: Topmøde om EU’s fremtid
15.30 Europæiske folkemøde 
15.40 Folkemøde på skole
16.00 Afslutning og kort intro til aftenens Frirumsdebat

Anden del af programmet er en Frirumsdebat udarbejdet og udført i samarbejde med Frirummets debatpiloter. Debatten vil være mellem MF’ere fra Folketingets Europaudvalg og vil omhandle EU samarbejdets fremtid.

Program anden del
kl. 18.30 Velkomst og introduktion til Frirumsdebatten
kl. 18.40 Runde 1: Fronter
kl. 19.00 Runde 2: Refleksioner
kl. 19.35 Runde: Initiativer
kl. 20.20 Afsluttende bemærkninger
kl. 20.30 Tak for i aften

Forberedelse og udførelse
Efterskoleforeningen arrangerer og står for alt kommunikation med politikere, oplægsholdere og undervisere.
Efterskoleforeningen laver plakater til alle arrangementer med skolens logo.
Efterskoleforeningen sørger for at udføre alle arrangementerne lige fra undervisning i samarbejde med DEO samt ansvarlig debatpilot/ordstyrer for aftenens debat.
Efterskoleforeningen sørger for transport udgifterne for DEO underviserne.
Efterskoleforeningen sørger for vin til debattørerne.

Udgifter og ansvarsopgaver for efterskolen
Betale 4.000kr for et heldagsarrangement, som forberedes og udføres. Inkluderer et trykt, lækkert designet rollespil med laminerede kort og spillebrikker, der kan bruges efterfølgende.

Undervise eleverne i baggrundsviden om EU i ugerne op til arrangementet. Eleverne skal på forhånd fordeles i grupper, have læst deres rollekort, vide hvad et ministerrådsmøde er og evt. have set forberedelsesvideoen.
Reklamere lokalt (sociale medier, tv, radio, aviser, ophæng af plakater mm.)
Sørge for at der kommer lokale til debatten.
Efterskolen skal sørge for at have lokaler, mikrofoner mm. klar til debat arrangementet
Servere kaffe og kage til aftenens debat arrangement.
Afsætte minimum en lærer per 40 elever, som kan assistere i tidsrummet kl.10.30-16.00. En af lærerne skal være redaktør for journalisterne.

Forløb
januar: Skolerne finder en dato for deres arrangement.
februar: Politikere findes til arrangementerne
marts: Efterskoleforeningen sender færdigt program med navne på oplægsholdere og med den officielle plakat tilpasset den enkelte skole.
marts/april: EU arrangementerne afholdes.

No comments:

Post a comment